Længe siden/helt nyt liv

4. feb. 2011

Okay så. Jeg gik lige kold i blogskrivning dengang i september, da jeg igen skulle starte på mit job, som viste sig at være ualmindelig svært at vide, hvad egentligt gik ud på. Det må man åbenbart ikke spørge om...

Men Pryllupet i oktober gik så uendeligt strålende. Altså, hvor er man begavet med skønne venner og en helt vidunderlig familie. Jeg holdt egentligt tårerne udmærket tilbage på dagen, omend mit meg't stylede ansigt indimellem krængede sig lidt sammen i en slags gråd-opvarmning...Men da vi så kom hjem klokken 5 om morgenen - efter at rest-festen bestående af lidt familie, lidt barndomsven og lidt nye venner fra begge sider havde trængt ind i baren og indbyrdes var blevet enige om at en efterfest med vinyl var uundgåelig - DA åbnede mine sluser sig. Så snart vi trådte ind ad døren derhjemme, så tudede og tudede og tudede jeg: "..hik...det er ikke fordi jeg er fuld, skat...hik...snøft...det er bare fordi....(snottrut i kleenex)...at der er så mange dejlige mennesker...snøft...og for VORES skyld". Og så tudede jeg også hele den næste dag. Måske jeg en dag kan vende tilbage til pryllupshistorier her på bloggen, skulle jeg mangle indslag.


Så kom januar og det blev tid til pryllupsrejsen (synes bare det lyder nice med P). Åhhh....sol og varme og dykning...og tid sammen. Jeg pakkede alt mit dykkerudstyr og skulle nærme mig de 100 dyk på denne ferie.
Først skulle vi til Dubai i 5 dage. Det var skønt, må jeg sige. Overdrevet, men skønt. Det er helt uhyggeligt så mange penge der må florere dér. Så ikke én gammel bil, alle var sådan nogle store smarte, dyre benzinslugere - én havde endda Hello Kitty på rattet (og så tænker jeg "konebil?"). Det kan der nok skrives mere om senere.
Torsdag skulle vi mod Maldiverne. Jeg siger lige om morgenen til ham min mand M:
-"Du, jeg går lige ud og tisser på en pind" (man må ikke dykke, hvis man er gravid).
Velvidende at jeg ikke var gravid, for jeg havde været så mega-stresset den seneste måned, at jeg flere gange var brudt hulkende sammen derhjemme pga. umulige chefer og stresssymptomer i fuldt flor.
Først glæder jeg mig over, at jeg var ret fiks til at ramme den pind snorlige med mit tis. Derefter synes jeg nu nok at der ret hurtigt viser sig en streg mere end normalt. Jeg går ud til M, som er ved at pakke og siger med hovedet den anden vej:
-"Nå, er du gravid, skat"?
Cici: "Øhm...det ku' altså godt se sådan ud".
Så pakkede han ikke mere.
Vi fejrer det lige med en tur (en løbetur, ikk) på løbebåndet...som man jo gør...(hva fanden?....jeg løber jo ikke engang jævnligt). Går ned i Dubai-apoteket og køber 2 graviditetstests mere og nogle gravi-vitaminer. Ja, og så var Fister jo pludselig bare dér og flyttet ind i min mave.

Vi tager storsmilende til Maldiverne.
Ankommet på paradis-øen siger personalet:
-"Ku I egentlig ikke tænke jer sådan en gratis tur på luksus-dykkerbad i 4 dage? Gratis dykning".
Nå, jo for DET er jo timing der er helt uhyggeligt tilfredsstillende. Her har man glædet dig i over 1 år til sin næste dykkerrejse PÅ MALDIVERNE, har indstillet sig på, at det jo koster penge, har misundt den kære kollega som viste dykkerbilleder fra hendes liveaboard i området i efteråret, har pakket alt sit gear, så der ikke er plads til mere i kufferten...Og så bliver man lige tilbudt en drømmetur med gratis undervandseventyr dagen efter man finder ud af, at man er gravid. Well...det ER jo den bedste grund til ikke at dykke, så jeg blev faktisk ikke en gang rigtigt bitter, og vi sagde ja tak. Det var sweet.
Min problem er nu, at jeg ikke har nogle billeder at uploade på FB, når alle derhjemme ved, at jeg har glædet mig stort til dykkereventyr. Vi har lånt nogle af en anden rejsende til løgnen, og mens M f.eks. var på det cool'este hajdyk, så læste jeg en bog eller to og drak vand og alkoholfrie øl i solen på en yacht i Maldiverne. Det er måske alligevel ikke rigtigt synd for mig. Fister opførte sig fint hele ferien igennem, og jeg kunne nøjes med ekstra træthed og lidt hiv og træk i mavsen.
Nu er jeg vist 7 uger henne, og er ikke helt forskånet mere. Jeg har opdaget kvalme bl.a., og kan slet ikke holde tanken om chokolade ud. I går fandt jeg ud af, at kvalme sagtens kan komme og gå flere gange dagligt og at det så er en dårlig idé at have hovedet nedad - og at min teenagetids næseblod er vendt tilbage for at ønske Fister velkommen. Ser man det...

Det var en dejlig pryllupsrejse. Og heldigvis for det - for da vi kom hjem, blev jeg straks kaldt ind på min arbejdsplads igennem 9 år, hvor de ventede spændt med en fyreseddel. Det skulle jo nødigt blive alt for hyggeligt...og man kan jo også bare lade være med at stille spørgsmål til sine ledere, eller ligefrem have forventninger om at de tager stilling til noget. Det er noget af det dummeste, man kan gøre, kan jeg nu godt se.
Men jeg beklager bare ikke rigtigt... jeg er eddertosset og fyldt med en god og lang historie om, hvordan   det lykkedes en stor dansk arbejdsplads at ødelægge en fremragende medarbejder og i stedet for at indgå et samarbejde om at få hende på ret køl, lister man hende ud af bagdøren i stedet... Surt, at jeg ikke gider liste.