Røde negle/jobfest

Så starter et nyt Danmark. Jeg er jo svært tilfreds med valgresultatet igår, ny regering og stor fremgang til de Radikale, som jeg synes har ført en ærlig, hæderlig, seriøs og menneskelig valgkamp.
Kære Helle, held og lykke med at få samlet en regering med mod til at tage store beslutninger - kære MF'ere, vær modige, uselviske, samarbejdsvillige og åbne, så vi kan få skabt et godt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt land med tiltro til dets borgere og en sympatisk profil. Det er i hvert fald, hvad jeg drømmer om - og jeg vil gerne yde min del!

Jobbet holder sommerfest i aften. Det er sådan en temmelig blå branche, jeg arbejder i. I går fortalte en kollega endda at han var virkelig nervøs for, hvad der ville ske med en ny regering, og under frokosten var der livlig diskussion om de rædsomme konsekvenser, det vil være at få en ny regering (jeg tænker bare om de sidste 10 år har været en dans på roser for branchen? Som ung, dygtig, engageret og deraf stressramt tænker jeg NEJ VEL?). På min facebook profil trak en kollega i spøg forgårs fødselsdagshilsen tilbage, da han opdagede min partifarve. Haha - det er sgu meget dejligt med lidt diskussion og nerve; endelig er der noget i det her trummerum, som virkelig gælder! Ikke bare regler, fyringer, ansvarsfraskrivelse og mistro...der er mange der VIL noget og tror på noget. Det er sgu da et meget godt udgangspunkt, også selvom man er uenige...
Hvorom alting er har jeg nu lakkeret mine negle knaldrøde, og glæder mig til en sommerfest på det job dér med masser af debat og drillerier. Efter en på mange måder rigtigt lang og træls periode her hos mig og dem jeg elsker, blev jeg i mandags enig med min meget røde og politisk engagerede veninde om, at i går ville det vende...I think it did!

Valg/indsamling

Efter en kort og ny slags arbejdsdag blev det endelig tid til at sætte sit kryds. Jeg er noget så spændt på, hvordan resultatet bliver. Det var herligt ikke at være i tvivl om sit kryds, og at komme hurtigt igennem proceduren. Joh man skal huske at stemme, og når man tænker på, hvad jeg stemte, burde jeg egentlig ikke være så generaliserende...men I kan godt tro om igen.

Efter krydset var sat havde jeg meldt mig til at samle ind til et godt formål i et par timer ved valgstedet. Man står sådan lige og er lidt en undskyldning for sig selv til at starte med. Fandt så ud af at det virker ret godt med øjenkontakt, smil og et "hej". Så smiler de fleste i det mindste tilbage, og rigtigt mange tager af en eller anden årsag liiige fat i deres lomme (altså uden at finde noget). Det er måske sådan en indsamlings-bøsse-refleks...og egentlig meget sødt. 

Men der var også en del som stoppede op og fandt både mønter og sedler frem, og man bliver sgu helt rørt. Børnene kommer rendende med mønter, mødrene leder i barnevognen for at finde pungen, mange finder lige de sidste mønter og ville ønske de havde flere og så er der endda nogen som uden at blinke hiver sedler frem fra pungen og kvitterer med et stort smil og et tak for, at man er mødt op. Det er SÅ livsbekræftende, og jeg har nu dejlig stor tiltro til Danmarks ungdom, for det var nemlig KLART ungdommen som fandt penge frem. Både piger og drenge og mange unge familier...der venter os en god fremtid, tror jeg. 

Og her kommer så generaliseringen og fordommen, for hvor er der dog mange sure pensionister...og de RÅBER. Ej, lad mig først nævne at der faktisk var et par søde ældre mennesker som med glæde bidrog både med penge, smil og en lille sludder. Men alle dem som var sure, var også gamle. Råbte til de valgtilforordnede som bare prøvede at hjælpe, hidsede sig op over at der var vejarbejde og en råbte sågar til mig: "jeg troede det var blevet forbudt med den slags tiggeri ved valgstederne". SURE LØG! Hvor må det være trist, at blive så gal over at andre har lyst til at hjælpe børn i Rwanda. Jamen altså...jeg vil minde mig selv om ikke at blive sådan en sur gammel én, jeg vil huske min naive unge tro på at man gør en forskel, jeg vil smile og ikke råbe...og så måske tage en lille sludder. 

Tak for mønterne, sedlerne, stemmeretten og smilene.

fødselsdag/præstesnak

Fejrede fødselsdag i går med en ganske stille dag. Alt var roligt - bortset fra min Iphone som lavede lyde konstant "Anna og Bente og 73 andre har slået noget op på din væg". Årh ja, mand det var vildt. Så er facebook altså skøn alligevel.

Sen eftermiddag havde vi bryllupsmøde med præsten. Flinker fyr, må man sige. Det skal nok blive godt. Der var et dybt sug i maven, da vi stod der foran alteret og fik gennemgået cermonien. Hvor bliver det vildt. Fejrede det fine møde med rødvin og Ben&Jerrys derhjemme...må man godt når det også er ens fødselsdag.

dage uden skråstreg eller noget som helst sjovt

I dag, hvor hele verden mindes, går alle mine tanker til en familie jeg elsker. Hvor vil den 11. september dog føles ekstra vemodig og sørgelig fremover.

Æret være Bennys minde.

Dennis' massagestol/afsindig forbrænding af Ben&Jerrys

Man må jo naturligvis være nyfriseret op til sit bryllup, så i dag har jeg været på besøg i Dennis Knudsens salon for at gøre mit ellers så nydelige hår helt perfekt (jeg har virkelig prøvet at passe på det de seneste måneder). Well, der ER altså dejligt derinde, og...no shit... jeg synes, det er pengene værd. Dels fordi håret bliver fint og får både lyst sommerskær og en rigtig frisure, men måske allermest fordi de har massagestole ovre ved hårvasknings-vaskene. Arh men altså..."Værsgo at læne hovedet tilbage", - klik - og så starter massage-monstret ellers. Seriøst! Hele vejen fra skuldrene og ned til nummeren... det er nærmest uintelligent, hvis ikke den er kopieret af (dyre) frisører verden over, for det er sgu lige prikken over i'et. Mmmh...afslappet ryg og snorlige bryllupsfrits. Styrede lige hen i mod H&M bagefter og købte en hue. Det er i øvrigt uden sammenhæng med frisuren; jeg prøvede bare en nice hue i Esprit for nylig som ikke huede min pengepung, og så er det jo ofte med den slags, at man kan få noget lignende i H&M til en femtedel af prisen. And it worked!

Solen havde overrasket år 2011 og var smurt ud over eftermiddags-København, da jeg skulle vende næsen hjemad. Det kaldte på en is...selvfølgelig en Ben & Jerrys. Kald mig konventionel, men jeg ER altså dybt afhængig af den is. Det er mig umuligt at komme isfri forbi den lille isbutik, der ved Kongens Nytorv. Blev enig med mig selv om, at jeg kunne forsvare isspisning, hvis jeg gik hele vejen hjem. Så det gjorde jeg, købte en kæmpe is, tog jakken af og satte det ene ben foran det andet. Faktisk en dejlig tur, men jeg har garanteret kun forbrændt en enkelt fisk fra Phish-food...GODT men ikke skal i en brudekjole om 29 dage...

Bryllupsnedtælling/tørre og våde gaver

Sad lige her i slutningen af SUPER-debatten imellem vores to statsministerkandidater og fik en bryllupstanke. I dag er der præcis 30 dage til festen, og jeg funderede over, om man måske skulle skrive en bryllupsdagbog, eftersom det vel  er den eneste gang i mit liv, jeg kommer til at opleve noget lignende. Men bloggen Cici, BLOGGEN...DET kan den jo bruges til lige nu. Jeg prøver...

Meget mærkelig månedsdag har det været. Jeg har været til begravelse med et familiemedlem, som jeg ikke var tæt på, men jeg er tæt på hendes nærmeste. Dagen har været en blanding af sorg hos nogen jeg elsker og bryllupssnak. Alle i den søde familie spørger: "nå, har I styr på det?". Ihh, de er så søde, men jeg tænker også, at det måske er lidt upassende at stå og snakke om vild fest og bryllup, når nu der er én, som skal begraves. Det gik ikke at få lagt det lidt på is; og heldigt er det jo at alle glæder sig sådan til det bryllup. Måske tog snakken bare en smule af sorgen fra dem der er ramt - det kan man håbe. I hvert fald trænger vi alle til en fest!
I forgårs fik vi lige en ekstra-gæst på listen til aftenens bryllupsfest. Der dukkede en kæreste op, som vi ikke kendte til, fordi den søde onkel ikke vil være til besvær. Selvfølgelig skulle hun med, og vi glæder os til at møde hende...men helt ærligt så fik jeg også lidt bordplans-panik i øjnene. Oh my... Nu var der et problem med de gamles bord, og den slags har sig jo med at sprede sig. Jøsses hvor kan småbitte problemer give hjernekoks til en bryllups-psyco. Hvad er det der sker med éen, når man pludselig er blevet friet til? Lars og Helle go home.... I skulle bare set MIT budget, MINE prioriteringer og MINE dagsordener. Det er dramatisk, siger jeg jer.  (Hm, gamle-bordet løste sig desværre ved at min moster og onkel ikke kan komme. Øv, hvor er sygdom dog træls).

Nå, men I kender det vel godt. Man er til begravelse, og man kommer hjem med en ramme bajere, 8 par ankelsokker og en pose arvetøj. Det er ren procedure...mor og far har jo været på kræmmermarked og naboen har været i Tyskland. Altså, jeg kan godt lide både de bløde, våde, tørre og hårde gaver, men MAND hvor var det svært at komme ud af døren.
-"Mor - vi smutter nu. Søster skal til noget arrangement, og jeg vi gerne undgå myldretidstrafikken i København, da jeg er en bævende genopstået bilist". "
-Ja, skat. Nå kører I nu. Jamen jeg har jo sokker til dig. Skal vi så også køre? Eller skal far lige gå med? Nej, jeg tror også bare vi kører. Jeg hører lige far. Vi skal jo også lige op og se blomster. Nej, hvis I kører så kan vi jo også bare..."
Og jeg tænker bare, "Øhm...sokker?". Hvad sker der egentlig? Fair nok, vi skulle vist nok alle sammen afsted...så det ud til. Min mor er bare sådan RIGTIGT god til at sige ordentligt farvel, og det er jo egentlig både smukt og dejligt....men se lige mig, DIREKTE ind i myldretiden i gennemhullede København, hvor alle trafikanter er så vilde at man ikke engang kan sige, at nogen typer er værre end andre. De er der bare alle steder, hele tiden, på kryds og på tværs, foran - bagved - på siden. Sheisse...Jeg var så anspændt, da jeg endelig var tilbage i min lejlighed slæbende på øl, tøj, taske, sokker og et lille køleskab, at jeg besluttede med mig selv at det ville være direkte selvmord at tage til Zumba. Og i arvetøjet fandt jeg et par fede pyjamas-bukser....så er aftenen ligesom en done deal, ikk?

Sig nærmer en fødselsdag/Præstens åbningstid

Jeg VIDSTE det. Har gået - som vist en stor del af Danmarks befolkning - og blevet noget så træt i masken over det seneste snart halvandet års valgkamp. Jeg har tænk: LAD OS NU BARE KOMME VIDERE; og hvad man ønsker skal man få...til sin fødselsdag. Valget er udskrevet og jeg skal fejre min fødselsdag med de seneste exit polls og mulig dyb, dyb politikerlede. Men det er ok, jeg har valgt at samle de unge familiemedlemmer til fødselsdag/valgaften...

Men som om det ikke var nok med et valg d. 15'ende. Jeg har lige planlagt livet således, at jeg starter på job igen den dag, og skal samle ind til et godt formål...og selvfølgelig stemme og lave lækker mad. Ei, hvor jeg håber man bliver belønnet med en ny regering! Og når jeg ser tilbage på mine seneste 10-12 fødselsdage, så skulle det også være mærkeligt om denne var blevet almindelig. Uden egentlig at planlægge det, ender min fødselsdag altid med at være et mærkeligt sted, fyldt med oplevelser som er store, men som ikke har en skid med min fødselsdag at gøre. Et år har jeg endda formået at krydse datolinien helt utilsigtet, og dermed miste en fødselsdag.... efterfølgende er jeg glad for det. Det giver sådan lidt snor i forhold til dét at blive ældre og hvilket år, man vil holde de store fødselsdage.

Og så er jeg blevet storforbruger af min kirkes hjemmeside. Jo, har været forbi flere gange dagligt på det seneste. Vi har nemlig ventet spændt på at finde ud af hvilken præst, som skal vie os. Opdater, opdater, opdater på hjemmesiden! Man er vel en utålmodig kommende brud. Nu har jeg så fået et navn og planlagt min dag efter at snige mig ind på den præst i eftermiddag, hvor han vist nok er i kirken. Jeg har jo spørgsmål, mand! Jeg glæder mig til at hilse på ham, og forhåbentlig komme lidt videre i planlægningen. Man skal sgu ikke spøge med bryllupper...Der er fuld valuta for kirkeskatten i disse dage...
(Arh, faktisk har Gud sneget sig lige lovligt meget ind i min samvittighed denne seneste uge, men denne på blog holder jeg mig til den sjove del, ikk).

En rigtig dejlig dag/gi' hånd på godt humør

Jeg skal jo giftes snart! Glæder mig halvanden pelikan, og har totalt bryllupskuller. Men een ting har naget mig de seneste uger (måske måneder - jeg har bare ikke turde indrømme det). Er den kjole, jeg har valgt, grim? Jeg kan huske jeg prøvede den og tænkte: "Årh ja mand, sikke en festraket af en kjole". Og når man er sådan een, som har svært ved det med tøj og i særdeleshed at finde bukser og den slags, så kan man godt blive temmeligt overvældet af at passe perfekt i den størrelse 38! Så jeg har jo tænkt som en tosse de seneste måneder, ting som:

- "Jeg har endnu ikke set en brudekjole som ligner. Måske er jeg den ENESTE i verden, som synes den er flot".

- "Synes jeg overhovedet den er flot".

- "Arh, så godt kan en str. 38 jo heller ikke have siddet, Cici".

-"Hvordan fanden var det nu den så ud bagpå? Lignede den ikke de der rædsomme kjoler, som Askepots onde søstre havde på til festen på slottet"?

Så mangen en ubehagelig sommerfugl havde taget ophold i min mave, da jeg skulle til "kjolefitting" i formiddags. Min søster var med, og beroligede mig lidt på vejen. Og HELDIGVIS da jeg fik den på, var den perfekt. Perfekt perfekt PERFEKT! Det er en Cici-brudekjole, som hører til på min bryllupskrop. Åh hvor er jeg glad og lettet.

Dagen fortsatte med timer på strøget, hvor endnu en vidundertrøje (faktisk to) sneg sig på min i dag nydelige overkrop og derfra ned i en indkøbspose (altså jeg HAR betalt). Tænk sig at dage kan ændres så drastisk af tøj - især når man faktisk slet, slet ikke er modeinteresseret.

I flagbutikken ved Nørreport, fandt jeg alle de verdensflag vi skal bruge til bryllupsfesten (med rejsetema) og det viste sig at den flinke flagmand var dykker og det afstedkom jo en herlig sludder og den vidunderlige verden under overfladen. Åh, det var så dejligt.

Ja, faktisk var jeg så glad, at jeg åbenbart smilede så bredt til buschaufføren på vej hjem, at han gav mig hånden, fordi det var så dejligt at se det skønne smil. Og så smilede jeg endnu mere! Skal vi ikke stile efter oftere at give hånd til smilende medmennesker i travle København? Det er en win-win!

Hvad gør man egentlig med en blog/gængse udtryk til familiekomsammen

Var lige inde på en fantastisk blog i sidste uge, og ville kommentere på et sjovt indlæg. På en eller anden måde fik jeg rodet mig ud i noget med at skulle logge ind med sit eget blog-navn, og uden at tænke nærmere over det fulgte jeg bare instrukserne og endte med min egen blog. Og jeg har ingen idé om, hvad den skal handle om. Verden set fra min vinkel? Hmm...let's see.

Hvorom alting er, var jeg i går til familietamtam: I kender det sikkert, den del af familien som man ikke ser sååå meget, men hvor det altid er hyggeligt alligevel. Og der ER så mange børn, og man kan slet ikke finde ud af hvilke aldre de har, men de bliver allesammen modigere og modigere som timerne går. Der var nærmest en flaskehals af mærkelige/sjove/barnlige/underfundige udtalelser efterhånden som børnis ikke var så generte mere. Jeg nævner i flæng:

- "Du skal blive her og sove, for du er pænest"

- "Hey, er du egentlig noget til mig?"...2 minutter senere: "NU kommer DU og skubber os på den gynge!!" 

- "Han er bange for gederne. Eeej, jeg har fået nyt stjernetegn. Jeg troede jeg var fisk, men nu er jeg vædder og nu giver ALT bare mening"

- efter 5 minutters uafbrudt børne-beatboxing klimakser nummeret med et højt og tydeligt "ENERGI OG COLA"og mere beatboxing

- "Du er den ældste, ikk? Så kan bedst li' dig"

- "Jeg kan stave til lort - hør selv L O R T"

....det er mange kloge ord på en enkelt aften og vel en værdig måde at starte sin blog på.