Det handler om at retfærdiggøre sine handlinger. Især økonomisk. Man har jo behov, har man. Hvordan skulle man klare sig uden?
Hvordan skulle jeg f.eks. klare mig uden sådan en lyseblå Kitchen-aid køkkenmaskine?
Det kunne jeg selvfølgelig ikke og efter mandens (som sædvanligt) lannnnge betænkningstid, brugte vi lige 3.800 kr. på sådan én. Fordi det gør det nemmere at bage og brødet bliver sådan lidt mere luftigt og lækkert... Og det kan andre og billigere maskiner jo slet ikke leve op til. (Den ankom tirsdag aften og i går bagte jeg brød til en hel hær - vel og mærke ikke en pensionisthær)
HELDIGVIS har jeg Rolf, for jeg har nu fundet ud af at maskinen er tjent hjem på knapt seks måneder. Takket være Rolf med madplanerne - mad-ingeniøren (eller med hans egne ord: bromatolog, orienteringsløber og far).
Rolf skriver nemlig (fra bogen Fattig røvens greatest hits):
Jeg har regnet på mit eget brødforbrug, og det ligger på ca. 5-6 hjemmebagte boller om dagen(...) og det koster mig 2,50 kr. per dag. (I denne prins indgår også udgift til opvarmning af ovn, men der er til gengæld brugt økologisk hvedemel). Da bagerbrød indeholder meget mere luft, skal man f.eks. spise 8-9 spanske rundstykker per dag (20-25 kr) for at få samme energimængde (...), det må betyde a man spiser sig mæt i noget andet (...), der er endnu dyrere.
Min årlige besparelse har jeg udregnet til ca. 8.000 kr. - og det på trods af, at jeg altid bruger økologisk mel.
Værsgo! Sådan får vi alle råd til et kitchen-aid-vidunder. 8.000 kr. i brødbesparelse pro anno (svarer til et brødbudget på 667 kr. om måneden, hvilket jo formentlig dækker en gennemsnitdanskers forbrug...godt og vel...men det behøver man jo ikke tænke for meget over).
Er der andre gode (og veldokumenterede) grunde til dyre investeringer?
