Lejlighedsvis hyggesnak med nye opgangsbeboerne

Jeg har læst nogle blogs om naboskab her på det sidste, og nu er jeg blevet inspireret. Det handler om irriterende naboer, og jeg skal egentlig overhovedet ikke klage. Jeg blev bare lidt forundret en dag, da jeg mødte en dame, som er flyttet ind på fjerde.

Min mand (det er altså stadig mærkeligt voksent at sige sådan, men han ER jo min mand) og jeg bor i et nyere byggeri, helt oppe på toppen. Her der dejligt! Vi render ikke de andre i opgangen på dørerne, men her er en god stemning og alle opfører sig pænt og vi smiler og snakker kort, når vi render på hinanden. Her er masser af børn og plads til dem. Vi har været heldige.
Men for et par måneder siden mødte jeg en ny nede ved postkasserne. Hun kunne se jeg var gravid, og lagde ud med en eller anden venlig bemærkning. Manden og jeg smilede og hilste på.
"Hvor bor I", spurgte hun, "for måske bor I lige over os, så". Men det gjorde vi ikke.
"Nå, men det er bare fordi, der er sådan et barn der løber rundt", fortsatte hun", klokken SEKS OM MORGENEN". For Søren da - vi svarede ikke, vi kan ikke engang høre, når naboen holder fest.
Efter et flygtigt blik på min runde mave, sagde hun: "børn er jo en velsignelse" (se...hun var jo overbærende og positiv i sin indstilling), men ligefrem at pile rundt klokken seks om morgenen, synes hun godt nok var lige i overkanten.
Jeg blev sådan lidt overrumplet og svarede, at vi ikke har børn endnu, eller blev generet af nogen.
Jaja, jeg skulle bare have sagt. SÅ SLAP DOG AF. Børn piler jo rundt, og vi er virkelig ikke hårdt ramt af at bo i et lydt byggeri....ved jeg efter at bo i flere år et andet sted, hvor hunde og beboere var VÆLDIGT glade for deres partnere og gjorde højlydt udtryk for det. Men jeg var ikke sej nok til ikke at være høflig.

Damen tog dog selv lidt af ansvaret, for hun HAVDE nemlig sagt til manden, at når de flyttede til København, ville hun have en lejlighed øverst oppe. Jeg spurgte, hvorfor de så havde købt en på fjerde, men hun vendte bare øjnene mod himlen og konstaterede at der jo ikke var nogle til salg (nææææhæhæhæ, for der bor vi). Jeg tænker, at det også er sørgerligt at vores lejlighedskompleks er det ENESTE i København, så de ikke har haft en chance. Nu må de altså døje med at bo i et velfungerende, nyt, velisoleret byggeri, hvor der....mon Dieu...også bor børnefamilier. Hvor uheldig kan man være? Tilmed børn, som piler rundt! Hvor kan man klage?

SGU FANDEME IKKE TIL HENDE DEN GRAVIDE, SOM BARE VAR PÅ VEJ UD AF DØREN. Din snerpede efterlønner, hvis navn jeg ikke engang kender. Nice to meet you!

Og se nu...nu har jeg hidset mig op over en ligegyldighed. Måske er damen i virkeligheden en flink sag, men jeg forstår ikke, hvor den samtale lige kom fra, og hvad jeg havde med det at gøre. Hvorfor laver man lige sådan en mokke-drejning på det første venlige goddag til nye naboer. Dårlig karma...og et godt grin.

The odd one out

Mine fem seneste facebook-opdateringer:

1) glæder sig i dag over: hyggeligt besøg, p-plads fitting, choko-småkager, lidt sol og lidt regn, lasagnen, ruzzle, nye sko, en slange, mikro og flinke fremmede.

2) har sig altså nogle sjove venner. Og hvor heldigt er det lige, når man godt ka li at grine:)

3) glææææder sig i dag over: sommervarme, sød jordemoder, rund mavse, grøn sytråd, en rigtigt dejlig weekend med gensyn og grin, et par rolige dage forude, rød neglelak og nu lidt tid på sofaen med fusserne oppe

4) Lå lidt vågen i nat og besluttede at gi’ et Cici-pip til tidens samfundsdebat inden barslen kalder i morgen:

Jeg glæder mig såd’n generelt IKKE over: frygt, flotte værdier uden indhold, når coachende og ”moderne” ledelse kun er lig med det ansvarsfraskrivende ”hvad synes du selv”, når loyalitet betyder at man er nødt til at træde på det man virkelig tror på, når ærlighed bare er i vejen, når afta

ler ikke gælder alligevel, snuhed, beskidt ledelse bag lukkede døre, ude af øje ude af sind, fagforbund som jovialt og med varm latter klasker arbejdsgiver på skulderen og aftaler hyggefrokostmøder når (næsten) ingen hører dem, fine formuleringer uden handling, passivt brok, at menneskeskæbner er afhængige af hvor meget pressedækning de får og når magt i sig selv bliver grundlag for noget som helst og Goliat bare tramper grinende videre.

Sorry – skulle bare lige lufte ud inden også mine tænder bliver helt tørre af at smile pænhedens og ordentligheden overbærende og frosne smil – og det dér med at tie ting ihjel bare får lov at virke. I aften skal jeg nok glæde mig rigtigt igen (og det glæder jeg mig til). Thank U 4 listening

5) glæder sig så igen her hvor dagen går på hæld over: at lufte ud, bagte kartofler, røverhistorier, at vågne til Fistermaven efter en skidt drøm, lakridsbolsjer, spændende udvikling og babies on the way.

Sååå kan man vel godt argumentere for, at der var noget der lissom havde ligget og ulmet lidt...