En rigtig dejlig dag/gi' hånd på godt humør

Jeg skal jo giftes snart! Glæder mig halvanden pelikan, og har totalt bryllupskuller. Men een ting har naget mig de seneste uger (måske måneder - jeg har bare ikke turde indrømme det). Er den kjole, jeg har valgt, grim? Jeg kan huske jeg prøvede den og tænkte: "Årh ja mand, sikke en festraket af en kjole". Og når man er sådan een, som har svært ved det med tøj og i særdeleshed at finde bukser og den slags, så kan man godt blive temmeligt overvældet af at passe perfekt i den størrelse 38! Så jeg har jo tænkt som en tosse de seneste måneder, ting som:

- "Jeg har endnu ikke set en brudekjole som ligner. Måske er jeg den ENESTE i verden, som synes den er flot".

- "Synes jeg overhovedet den er flot".

- "Arh, så godt kan en str. 38 jo heller ikke have siddet, Cici".

-"Hvordan fanden var det nu den så ud bagpå? Lignede den ikke de der rædsomme kjoler, som Askepots onde søstre havde på til festen på slottet"?

Så mangen en ubehagelig sommerfugl havde taget ophold i min mave, da jeg skulle til "kjolefitting" i formiddags. Min søster var med, og beroligede mig lidt på vejen. Og HELDIGVIS da jeg fik den på, var den perfekt. Perfekt perfekt PERFEKT! Det er en Cici-brudekjole, som hører til på min bryllupskrop. Åh hvor er jeg glad og lettet.

Dagen fortsatte med timer på strøget, hvor endnu en vidundertrøje (faktisk to) sneg sig på min i dag nydelige overkrop og derfra ned i en indkøbspose (altså jeg HAR betalt). Tænk sig at dage kan ændres så drastisk af tøj - især når man faktisk slet, slet ikke er modeinteresseret.

I flagbutikken ved Nørreport, fandt jeg alle de verdensflag vi skal bruge til bryllupsfesten (med rejsetema) og det viste sig at den flinke flagmand var dykker og det afstedkom jo en herlig sludder og den vidunderlige verden under overfladen. Åh, det var så dejligt.

Ja, faktisk var jeg så glad, at jeg åbenbart smilede så bredt til buschaufføren på vej hjem, at han gav mig hånden, fordi det var så dejligt at se det skønne smil. Og så smilede jeg endnu mere! Skal vi ikke stile efter oftere at give hånd til smilende medmennesker i travle København? Det er en win-win!

Hvad gør man egentlig med en blog/gængse udtryk til familiekomsammen

Var lige inde på en fantastisk blog i sidste uge, og ville kommentere på et sjovt indlæg. På en eller anden måde fik jeg rodet mig ud i noget med at skulle logge ind med sit eget blog-navn, og uden at tænke nærmere over det fulgte jeg bare instrukserne og endte med min egen blog. Og jeg har ingen idé om, hvad den skal handle om. Verden set fra min vinkel? Hmm...let's see.

Hvorom alting er, var jeg i går til familietamtam: I kender det sikkert, den del af familien som man ikke ser sååå meget, men hvor det altid er hyggeligt alligevel. Og der ER så mange børn, og man kan slet ikke finde ud af hvilke aldre de har, men de bliver allesammen modigere og modigere som timerne går. Der var nærmest en flaskehals af mærkelige/sjove/barnlige/underfundige udtalelser efterhånden som børnis ikke var så generte mere. Jeg nævner i flæng:

- "Du skal blive her og sove, for du er pænest"

- "Hey, er du egentlig noget til mig?"...2 minutter senere: "NU kommer DU og skubber os på den gynge!!" 

- "Han er bange for gederne. Eeej, jeg har fået nyt stjernetegn. Jeg troede jeg var fisk, men nu er jeg vædder og nu giver ALT bare mening"

- efter 5 minutters uafbrudt børne-beatboxing klimakser nummeret med et højt og tydeligt "ENERGI OG COLA"og mere beatboxing

- "Du er den ældste, ikk? Så kan bedst li' dig"

- "Jeg kan stave til lort - hør selv L O R T"

....det er mange kloge ord på en enkelt aften og vel en værdig måde at starte sin blog på.