onsdag den 25. juli 2012

Jeg gad godt kunne sige...

...at jeg er sådan én, der er rigtig large med folk og deres (vores) forskelligheder. Men det er jeg nok ikke. Jeg er bare ikke særligt opmærksom på detaljer; så jeg ser sjældent, hvad folk render rundt og er anderledes - og måske irriterende - med. Gad vide, hvor irriterende jeg er derude i Københavns liv?

Men i dag gik min hjerne direkte i dømmeren. Durk i snerpetheden. For i metroen...åh ja, lille historie først dér....
Havde taget cyklen ind til centrum, hvor jeg fik den dejligste gravidmassage, som åbenbarede, at jeg er megaspændt i hele kroppen og ikke bare i nakken, som jeg troede (det bliver en rolig og afslappet zen-fødsel). Måske var det min vægt, måske var det bare det samme, som der er sket hele tiden i de seneste par år: min relativt nypumpede cykel, som var fin i tirsdags, var sløv og tung og flad-agtig på sit baghjul. I dag sagde den også mærkeligt klistret, som i slapt-dæk-bliver-voldsomt-mast-mod-varm-asfalt. Jeg måtte derfor forbi en cykelhandler ved Nørreport for at søge hjælp. Han beholder patienten til i morgen, og jeg endte i metroen med min cykelhjelm.
Og dér i metroen lige foran stod en far og hans datter. Hun lidt yngre end mig, han på alder med min far. jeg zoomer lidt ind i mit hoved og mærker på maven, samtidig med jeg holder godt fast i det gule håndtag. Pludselig bliver min zombi-hjerne dog afbrudt af en ny klæbrig lyd. Det var kys - meget våde og mange kys. Og kærlighed i offentligheden har jeg det egentlig langt hen ad vejen helt fint med. Elsk hinanden! Måske snaveri lige op i hovedet på andre i tætpakket offentlig transport er liiige at stramme den, men worse things have happened. Møsset blev der i hvert fald, lige foran mig...så de var nok ikke far og datter alligevel.
AD! Ja, jeg tænkte AD. Og så stirrede jeg lidt i smug og gjorde mig lidt mere umage for at bedømme deres alder. Fordi jeg er åbenbart snerpet indeni. Jeg ved det godt nu!


mandag den 9. juli 2012

Tænker lidt over...

...at hvis man var en lille baby inde i maven og mor går i brusebad - er det så lissom at sove i telt i regnvejr?

...hvad der er så fedt, ved at ligge med hovedet helt oppe i en moderkage? Særligt når mor og far er kommet for at se ens søde lille ansigt...

...at det er mærkeligt, at først når jeg vejer over 10 kilo mere end min normalvægt, synes jeg, det er helt fint at vise min bare mave. Og det er egentlig også ok, når folk (jeg kender) holder på den... store tykke mavse altså, hvor du kan!

...om man godt selv ved det, når man er angrebet af hormonhysteri? For jeg går bare og synes, jeg er fint i balance - men tænk hvis jeg i virkeligheden er kropumulig?

...at man vel godt kan tage på Roskilde-festival, når man er blevet moar, HVIS der ellers kommer et fedt program?!

...hvorfor alkoholfri vin skal smage af saftevand? Have we not come further than that?

...halsbrand. Hold nu kæft hvor jeg tænker meget over halsbrand i øjeblikket!