fredag den 16. september 2011

Røde negle/jobfest

Så starter et nyt Danmark. Jeg er jo svært tilfreds med valgresultatet igår, ny regering og stor fremgang til de Radikale, som jeg synes har ført en ærlig, hæderlig, seriøs og menneskelig valgkamp.
Kære Helle, held og lykke med at få samlet en regering med mod til at tage store beslutninger - kære MF'ere, vær modige, uselviske, samarbejdsvillige og åbne, så vi kan få skabt et godt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt land med tiltro til dets borgere og en sympatisk profil. Det er i hvert fald, hvad jeg drømmer om - og jeg vil gerne yde min del!

Jobbet holder sommerfest i aften. Det er sådan en temmelig blå branche, jeg arbejder i. I går fortalte en kollega endda at han var virkelig nervøs for, hvad der ville ske med en ny regering, og under frokosten var der livlig diskussion om de rædsomme konsekvenser, det vil være at få en ny regering (jeg tænker bare om de sidste 10 år har været en dans på roser for branchen? Som ung, dygtig, engageret og deraf stressramt tænker jeg NEJ VEL?). På min facebook profil trak en kollega i spøg forgårs fødselsdagshilsen tilbage, da han opdagede min partifarve. Haha - det er sgu meget dejligt med lidt diskussion og nerve; endelig er der noget i det her trummerum, som virkelig gælder! Ikke bare regler, fyringer, ansvarsfraskrivelse og mistro...der er mange der VIL noget og tror på noget. Det er sgu da et meget godt udgangspunkt, også selvom man er uenige...
Hvorom alting er har jeg nu lakkeret mine negle knaldrøde, og glæder mig til en sommerfest på det job dér med masser af debat og drillerier. Efter en på mange måder rigtigt lang og træls periode her hos mig og dem jeg elsker, blev jeg i mandags enig med min meget røde og politisk engagerede veninde om, at i går ville det vende...I think it did!

1 kommentar:

helleq sagde ...

Jeg arbejder også på en ret blå arbejdsplads, og har også siden valget måttet høre katastrofeudmeldinger såsom. NU lukker DK, NU skal vi tage alle vores penge ud af banken, NU tager de alle de penge vi tjener osv osv osv..

*gab*

Gennemsnitslønnen her i firmaet ligger på noget over topskattegrænsen, så vi bør måske kunne undvære en anelse mere for at hjælpe dem der ikke har så meget??

Men næææh... nu skal vi åbenbart suge lappen og lide...!!

Personligt glæder jeg mig nu til en mere social refrærdighed i DK :)

Håber festen var god på trods.