Mandag d. 12. marts 2012
Ej, hvor var det skønt at vågne til forårsblå himmel i går. Forår forår forår. Jeg glemmer hvert år, hvor vidunderligt det er, men det er vel på sin vis også skønt med en årlig genfødsel af sind og krop. Huhej, hvor jeg dog foretrækker den lyse del af året.
Vildt dejlige M var morgenaktiv, så imens jeg lå og vågnede langsomt i b-menneske-tempo, støvsugede han Paladset og lavede stor morgensmoothie til sin gravide Cici. Ah! Sker ikke så tit, så jeg satser en daler på at han også er forårsramt. Jeg blev sgu glad. Fór op og i mit løbetøj (i bedste mening), fandt gulvspanden frem, lokkede M i sit løbetøj og vaskede mig så gennem soveværelse, badeværelse, stue og entre hen til hoveddøren, hvor vi bakkede ud og direkte i løbeskoene og ned af trappen. Hvad siger I så? Energisk og sporty søndag formiddag right? Ja, det var det så ikke. Fister kan ikke lide løb, og h*n har en direkte connection til mit underliv. Måske er jeg også faldet lidt af på den, sådan konditionsmæssigt (fra det ultrahøje niveau jeg jo normalt render rundt med), men udover vild åndenød blev min mave også helt hård og spændt. Ligesom når man skal tisse så meget, at hele maven gør nas. Fisteeeeer! Så jeg luntede lidt og gik lidt og gav lidt mine meget stramme løbebukser skylden. Som faktisk ikke er SÅ stramme.
Hjemme igen bagte jeg gulerodsboller, så de var klar til besøg af et vennepar og deres lille dreng. Herlige mennesker; særligt herlig lille fyr, som dog ikke er stille et sekund. Jeg spurgte Forældrene om måske han ville se tegnefilm, men han gider åbenbart slet ikke se fjernsyn. M og jeg er ellers ret enige om, at Fister ikke skal være sådan et barn som sidder og ser TV hele tiden og spiller computer...men altså lidt TV må h*n da godt kunne lide. Ikke for sådan at pacificere i timevis, men indimellem vil mor og far vel også gerne kunne sidde stille om så det indebærer Teletubbies eller Byggemand Bob. Den lille fyr var i stedet glad for pant, gulerodsboller, runde frugter og køkkenudstyr. Og han fik det hele, for Gud hvor var han sød.
Jeg har ugens roligste dag i dag. Har plantet mine småbitte tomat og chiliplanter i lidt større beholdere. Nu står de i vindueskarmen og kigger spændt ud på forårssolen. Jeg tror, at de ligesom jeg håber, at solen snart får varmet luften tilstrækkeligt op til, at man kan begynde at overveje at lade jakken blive hjemme. Bare lige lidt. Og så planterne kan komme ud på altanen.
Jeg skal til gravid-motion og yoga i denne uge. Tirsdag og torsdag. Det er jo også en slags holden-sig-i-gang, og det skal bare gøres. Det er nu også meget rart, når man er der. Min søster har vundet en formue til et spisested, så hun kommer med aftensmad i morgen. Nice, si'r jeg bare. Jeg har lokket hende herhen for at prøve min brudekjole; den skal gerne sælges, men mangler lige et par sting hist og her, og jeg kan jo ikke selv være i den længere. Tænk hvis hun ser smukkere ud i den, end jeg gjorde? Så tager jeg sgu ikke hendes ansigt med på billederne (for hun er dælme smuk).
Onsdag er der nakkefoldsscanning. Spændende! Vi skal se søde Fister, og forhåbentlig høre at h*n ser helt kromosomnormal ud. Måske den vinker igen? Jeg glæder mig. M har fri hele dagen og vi skal på restaurant om aftenen. Dejlig bryllupsgavemiddag, som trænger til at blive indløst. OG - om alt går vel - kan vi release the baby-bomb, og fortælle Gud og hvermand at der er Fister i min mave. No more lies.
Torsdag kommer dem fra coaching på besøg, så vi kan øve. Jeg har planer om at bage noget lækkert. Lige nu er det min intention - spørg mig torsdag om det lykkes.
Fredag har jeg også gode intentioner for. Vi skal i bio hele familien. SÅ hyggeligt. Det er min søsters initiativ, og jeg har smidt en tapasmenu-på-forårseftermiddag med i ligningen. Mummy har købt hvidvin med og uden alkohol og jeg tror det bliver en megadejlig dag.
Lørdag skal M og jeg hver for sig mødes med venner. Åh, hvor jeg glæder mig til at sige til mine gode buddies, at jeg skal være mor. Det er altså store sager. Jeg håber, de bliver glade. Så får de også set mig øl-og-vin-fri, men forhåbentlig ikke helt ammehjerneagtig endnu; thi jeg har det bedst med at VINDE de brætspil. Jeg er en røvdårlig taber, og derfor bliver jeg også mobbet på det groveste, når jeg ikke vinder...så kan jeg jo se hvordan det er. Og det er ikke sjovt at blive tabermobbet, men det er sjovt at tabermobbe, og det skal der jo være plads til. You win some, you loose some.
Hold nu kæft en halvkedelig historie om min uge. Sorry. Sådan går det når man trænger til at skrive, men har en jævnt kedelig hverdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar