Mandag d. 27. februar 2012
Så det dér stress, ikk? Det får man, når man er for dårlig til at lytte til kroppens signaler og reagere på det. Avs, jeg hader at være dårlig til noget - og derfor går jeg nu på et selvudviklingskursus. Ja, et selvudviklingskursus...af den fede slags jo. Og det er godt! Det ER det. Meget anderledes end den verden jeg er vant til; ret grænseoverskridende sådan at skulle meditere og røre sig og danse og dele ud af alt det, man har helt indeni. Men det er fandeme nice! Alle pengene værd (og det er faktisk temmeligt pricy - tak til M for lige at bakke op om det). Der er sgu endda en ekstragevinst ved den, jeg har fundet, for man får også alle coachingredskaberne med - jeg bliver en coach. Det er megaspændende. Det slukker tørsten efter også at forstå i min lille krævende knold. Jeg mærker efter og jeg forstår, hvad der sker - og jeg kan give det videre. Endelig endelig ENDELIG noget der både tager og giver energi. Når intenst arbejde betaler lidt igen. I LOVE IT.
Der sker noget mærkeligt i mit hoved, når jeg går ind i det rum dér, med de andre meget forskellige og meget skønne med-selvudviklings-elever. Der er plads til os. Allesammen. Vi kan arbejde sammen, selvom vi ser verden fra forskellige vinkler. Der er varmt og sjovt, og når man er ked af det eller bliver overrasket over sig selv, så er der ro og tid og åndelige krammere - og dét uden at det bliver for meget og for mystisk. Jeg under sgu et eller andet sted alle "os" business-peeps som farer rundt og skaber fremskridt og resultater og salg og nye målsætninger og sætter streger og godt lige kan tage lidt mere og lidt mere - at komme ind i sådan et rum. Derinde, hvor du bliver bliver "nødt til" (eller opfordret til) at sidde stille og blive utålmodig, hvor det vilde tankemylder indimellem bliver afløst af et helt klart og essentielt spørgsmål eller svar, hvor alle vil dig det bedste, hvor dejlig musik kan trække en enkelt tåre eller hvor vild musik hjælper til at få din krops rytmik til at fordøje din frokost. Og derinde hvor alle OGSÅ gerne vil videre, vil ud i verden, hvor målsætninger ændrer ens verden og hvor man genfinder sympatien og nysgerrigheden for "de andre". Hvor man skal kigge dybt og går lettet hjem. Jow, det dér højtravende pladder til selvudviklingskursus...det er eddermaneme noget der sparker røv. Det bliver et par spændende år og Cici bliver vist klogere. Nøj, hvor bliver det også sejt at kunne bruge på en arbejdsplads. Win-win-situation.
Min Mummy og jeg har det så skønt sammen. Så skønt som aldrig før, fordi vi lige ryddede lidt op i vores forhold for et år siden. Best thing we ever did! Vi griner meget mere nu, og hyggesnakker og stoler på hinanden, når vi snakker om de vigtige ting. I dag var vi sådan nogle, der gik ud og spiste frokost på cafe. Så sad vi dér med salater og colaer og snakkede om livets store og små spørgsmål. Og vi snakkede også om Fister og at vi glæder os. Mummy og Farmands venner skal også være bedsteforældre - og DE må godt fortælle det for deres datter, selvom vi har termin samtidig. Stakkels Mummy og Farmand...for de må ikke sige noget om Fister endnu. Hæhæhæ, så er det ikke kun mig der går rundt og lyver. Jeg er så glad, fordi de glæder sig så meget og fordi at de virkelig gør sig umage for at holde tæt. Det er dejligt at gå og have hemmeligheder sammen, men jeg kan godt forstå de gerne vil fortælle det til hele verden. Det vil jeg nemlig også...17 dage til den nakkefoldsscanning (det er faktisk ikke så lang tid som jeg lige havde i hovedet)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar