Foråret gør et eller andet ved min energi. Cyklen er fundet frem og har været forbi cykelhandleren for en brush-up (og jeg HAVDE ret, den var blevet lidt stram i betrækket, så det var ikke kun dårlig kondi der drillede), cykelhjelmen ligeså (JA, søde veninde, jeg ER på cykel, har ikke haft hjelmen på i bussen;) ), jakken bliver knappet op og herhjemme i den lille familie er vi gået i haven.
Nu bor vi jo på 6. sal og derfor er haven begrænset til to altaner og nogle små urtepotter i vindueskarmen, så det tager faktisk kun een weekend, at blive forårsklar. Jeg har jo sået chili- og tomatplanter og krydderurter i lidt større potter og synes nu, at de planter godt kunne vokse lidt hurtigere! Det er jo forår for fanden, why wait? Vi har vasket altanerne og M har olieret den ene. Den anden trak vi på skuldrene af, for M er kommet til at brænde hul i træbrædderne med en grillstarter (schhhh), og så behøver man jo ikke passe den rigtigt længere, vel?!
Jeg har vasket vinduer og lavet nogle fine striber. Jeg tror på, at det er meningen med striberne, ellers er der jo ingen, der kan se, at jeg har vasket de vinduer, vel. Fra nu af vil jeg indføre glædens sætning: "næh, sikke nogle fine forårsstriber du har lavet på din rude - du har da været flittig". Hyld striberne, de er tegn på hårdt arbejde og gode intentioner.
Efter at have tørret altanmøbler af var "haven" forårsklar og solen varm nok til en halv times meditation på liggestolen. Oh, hvor har jeg savnet det.
Kender du det, når du har samlet en række spørgsmål/tjenester sammen, som din mor lige skal hjælpe med? Og selvom I taler sammen flere gange om uge, så glemmer du det hver gang?
I morges ringede min mor, for at høre hvordan det går med mig og Fister. Hun fik næsten ikke lov at tale ud før jeg sagde: "MOR, jeg skal huske at spørge dig om 3 ting", og således fik jeg i dag grønt lys for at aflevere min brudekjole til mors syværelse, at bestille mørklægningsgardiner i selvsamme værelse og ikke mindst få tilsendt barndommens pandekageopskrift pr. mail. Tjek tjek tjek! Der faldt en sten fra min skulder...eller, jeg takker i hvert fald hende mor for lige at møde mine mærkelige behov på sådan en mandag.
Jeg er i øvrigt mest gravid om aftenen. Når jeg vågner om morgenen, synes jeg egentlig, jeg ser rimeligt almindelig ud, men om aftenen er jeg megatyk. Og min mave er helt hård. Jeg skriver det her, fordi jeg ikke skriver dagbog. Der er noooogen der siger, at man bliver glad for at have skrevet ting om sin graviditet ned senere hen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar