SÅÅÅÅ er det helt officielt, at Fister bor i min mave. Efter nakkefoldsscanning i onsdags kunne vi fortælle familie og venner, at vi var i lykkelige omstændigheder. Det var dejligt, og hvor er det dog skønt at alle bliver så glade på vores vegne.
Man får også rimeligt mange graviditets- og fødselshistorier, når man ringer rundt med sådan en glædelig nyhed. Alt fra hvor galt det kan gå til gamle G på 94 år som bare sagde: "Altså, jeg havde det sgu fint".
Lige nu har jeg meldt det ud på Facebook og der er "like"-storm på min profil. Jaja, det er måske noget opreklameret fis, men jeg kan sgu godt lide at blive like't. Man skal da dele det dejlige!
I dag skulle have været en afklarings-dag, men det jeg havde gået og samlet mig sammen til blev aflyst i fredags, så jeg har været lidt bitter og skulende over det weekenden over. Kunne man måske snart få lov at komme videre?! Men så viste det sig, at mandag skulle blive dejlig i stedet. Først ringede den kommende oldemor for første gang i hundrede (JA hundrede) år og ønskede tillykke. Så tog man lige på cafe med svigermommy og snakkede dybt og fortroligt. Og senere skulle jeg til en slags prøve, hvor jeg fik en temmelig stor ros. Sådan en der-er-noget-lidt-unikt-dér-Cici-ros, og hvor fantastisk er det ikke? Så bliver jeg jo glad og stolt, men hvorfor skal sådan en stolthed følges med en flovhed også? Og jeg bliver flov, når jeg skal fortælle det videre! Hvorfor fanden er det flovt, at være god til noget? Og nu har jeg prøvet i længere tid, at stå ved, hvad jeg er god til. At sige det højt og anerkende, når jeg får ros, men fy for fa'en hvor føler jeg mig skurkeagtig, når jeg bare siger "tak" eller måske endda "det ved jeg egentlig godt".
Mærkeligt mærkeligt MÆRKELIGT! Er det Janteloven? For den har jeg sgu sagt fuck til for længe siden. Vil den værsgo at holde sig væk, så!
I dag er jeg glad for at jeg er god til noget (og holder mig så for ørerne og skriger LAA LALA LAAA)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar