Kunne godt gå hen og blive årets sørgerligste indlæg det her, for jeg tror ikke jeg får ret meget respons på min nye idé, men man skal jo starte et sted.
Tell me yours-torsdag går ud på, at jeg fortæller om et eller andet semi-tåbeligt fra mit liv og ønsker mig eventuelle læseres tilsvarende historier i kommentarfeltet.
I dag har jeg haft cravings. Af den slags hvor jeg bliver lidt rundt på gulvet og så lidt flov.
Først læste jeg på nettet ordet "Sismofytter" og jeg MÅTTE bare have dem. Jeg vælger at give graviditeten skylden, men tror helt ærligt bare, det skyldes et dybtliggende sismofyt-savn, som blev vagt til live.
Manden drog til fodbold og jeg drog på sismofyt-jagt. Nu er det jo påske, så jeg luskede først ned i 7-eleven, hvor der ikke var held på slikhylden. Så måtte jeg i den C-butik dér (coop-halløj) og lede. Nope, der var masser af slik, men ingen sismofytter. Jeg købte bare noget andet blandet slik så, for at dulme nerverne, og så købte jeg også et blad med kryds-og-tværs. Jeg er jo netop rundet 381 år og min hjerne begyndte straks at komme med små løgnehistorier, hvis nu at en eller anden i butikken kiggede mærkeligt på mig; "jaaah, men det er til éen som er syg"-agtige løgne, fordi jeg var flov over at have mig et kryds og tværs blad. Sandheden er, at jeg har arvet noget blade fra min mor, som jeg ikke gad læse, men jeg fandt den anden dag en kryds og tværs i en af dem og tænkte: "ahh, what the hell", og det var sgu meget godt tidsfordriv. Tiden gik og min hjerne arbejdede - og tid har jeg jo lidt rigeligt af i øjeblikket. Sådan gik det til, at jeg på en uge gik fra at være sidst i 20'erne til langt over pensionsalderen.
Nå, men cravings. Da jeg så stod ved skranken med blandet slik og blad og var ved at betale, så jeg at de havde franske hotdogs. Og SÅ fik jeg skidemeget lyst det DET. Men jeg havde alligevel ikke lyst til at virke så spontan omkring ristede pølser, at jeg skulle udbryde: "arj, ved du hvad, stik mig lige sådan en fransk dér nu jeg er her", så jeg luskede bare videre. I stedet gik jeg lige ned i den 7-eleven, hvor jeg mindre end et kvarter tidligere havde stået og gloet håbløst på slikhylden og smilet pænt, da jeg hurtigt forlod butikken. Dér købte jeg min franske hotdog, og den var tør og virkelig gennemristet, men smagte skønt i forårsolen alligevel.
Hvordan kringler andre mod spontane mad-cravings?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar