torsdag den 12. april 2012

Tell me yours-torsdag/om at kende kønnet

En uge er gået og den tog lige påsken med sig. En påske i familiens tegn, på godt og ondt. Hvorfor er familier så komplekse? Hvorfor skal umiddelbart gode nyheder have så mange skyggesider, og hvorfor består familie nogle gange af individer som ikke vil indse, at deres handlinger har indflydelse på familiens ve og vel?
Familier! For det meste er jeg helt vild med dem, al den kærlighed, hygge og samhørighed. Hvor er jeg dog glad for at mine allernærmeste også ER mine nærmeste.

Påsken hørte også i babyernes tegn. Vi fik besøgt en lille een og en lidt større een. Og lad mig da så lige glædes helt ind i det inderste af hjertet over barnelatter. Årh ja, hvor er det bare hysterisk skønt.

Men mest spændende af alt, så ved vi nu, at Fister er en dreng. En dreng - en dreng - en dreng. Som en veninde skrev: "nu ved vi sådan rigtigt, at Fister er "nogen". Han er en dreng, med den fineste rygrad, lange flotte ben, et blinkende hjerte og en vild hjertelyd - og der er liv i ham, vores skønne lille søn i min mave.
Jeg er så overpylret lykkelig lige nu, og det passer mig så ovenud godt, at vi skal starte med en dreng. Tror også at den kommende morfar blev meget glad - "der er sgu også for mange piger i den familie" sagde han i hvert fald, and who can blame him. Der er drama nok til en underholdende blog de næste 10 år i min familie. Nu kommer der sgu en knægt og i dag har han allerede fået et par sparkedragter (man MÅ godt, når man lige har fået at vide, hvad for een man venter) - selvfølgelig med dyr på. Det bliver en "dykker-fodbold-vild med dyr-Stewie Wonder-og-Muse-loving-lidt nørdet" lille Fister - tror vi. Så må han lære det med biler hos morfar og computere hos sin onkel.

Jeg har været lidt bange for, at det skulle være en pige. Jeg er nemlig slet, slet ikke vildt med lyserød og prinsesser og heste, og jeg kan ikke finde ud af at sætte yndigt tøj sammen og den slags, og tænk sig hvis vi fik en pige-pige. Jeg er sikker på, at hun ville være jordens dejligste pige, men tænk hvis hun blev lidt kikset som sin mor, fordi at mummy bare ikke lige fattede det? Så helt ærligt - nu siger jeg det man ikke må sige - jeg er faktisk lidt lettet over at Fister har en diller. Mest af alt er jeg selvfølgelig lykkelig over, at han så ud til at have det som blommen i et æg, rask og vild og vores.

Mon andre har haft små præferencer? Og er blevet helt pylret af kønsscanninger? Og købte tøj så hurtigt?

Ingen kommentarer: