Var på loppemarked i weekenden med et par piger. Vi havde ryddet op i skabet og solgte uhyre billigt ud af lækre sager - underligt nok fik vi ikke udsolgt. Men det var sjovt nok, dejligt at se en masse forskellige mennesker, prutte om priser og se ens overforbrug blive genbrugt (i det mindste). Der er sådan nogle prof kræmmere på sådan nogle loppemarkeder. Det forstår jeg ikke helt...de kommer med tøjstativer med helt nyt tøj, flere styks af samme slags, nye sko, slikbutik og den slags. Altså det er jo fint nok, men jeg er for naiv til at helt forstå det. Må man godt det? Altså betaler man så skat af at være kræmmer, eller er det bare fritidssysler fordi man mødte en flink syerske på sin sidste rejse til asien, som man har slået en handel af med? Måske syer de selv? Men til de priser kan det da ikke være en god forretning?!
Flere af de garvede var også på lur allerede inden markedet åbnede - rodede i vores ting, imens vi stillede det hele op. Igen - vi vil jo gerne sælge lortet, så any eyes are good eyes, men jeg følte mig lidt på bagkant af kræmmerkulturen. "Hej du, hvad laver du? Er klokken 10? Næh - hvem er du egentlig?".
Nå, men SÅ mange gæster var der altså heller ikke, og INGEN af dem der dukkede op fattede interesse for min ellers billige kogebog "FATTIG RØVENS GREATEST HITS" af Rolf Lund. Endnu en gåde...der er endda byttemærke på (fra 2004). Vi valgte i stedet af få læst op af Rolfs visdomsord og fandt ud af, at det vel er en slags komik-kogebog. Jeg skyder i øvrigt Rolf til at have ingeniør-tendenser. Her er visdom om madmægde overfor antal af gæster:
"Jeg har holdt foredrag med efterfølgende madlavning til grupper af pensionister og har måttet tage halvdelen med hjem igen, og jeg har lavet mad på en træningslejr for langrendsløbere og set på, at rub og stub blev spist - på trods af, at jeg mente, jeg havde taget højde for forskellene i appetit. (...) Netop til træningslejre vil der være en tendens til, at aftensmåltidet bliver enormt, idet mange undlader at spise særligt meget i løbet af dagen for at kunne klare mange timers træning uden ubehag, men det er en helt anden historie".
Se hvordan der lige bliver sneget lidt ekstra viden ind med en portion mad her. Det er kvikt! Og her står man tilbage, hungrende efter den helt anden historie om, hvorfor fa'en man ikke spiser ret meget inden man skal på lang træningstur. Rolf fortsætter i samme kapitel:
"Lad os sige at du skal i sommerhus med nogle gode venner og skal stå for aftensmåltid for 8 personer. Køkkenet er primitivt, og du beslutter at lave det hele hjemmefra. Medbring f.eks.:
2 L gryderet, frosset ned i 2 mælkekartoner (???!!)
600 g. gris og et hjemmebagt italiensk brød
Salat til en stor skål
En nem dessert
(...)
Hvis det er pensionister, kan du næsten halvere mængden - dog ikke på desserten (dvs. lidt over een mælkekarton gryderet - måske en stor og en kaffefløde). Er det hårdt trænede unge mænd kan du roligt tage en halv gang mere. Det er da nemt at stå for husholdningen, ikke?"
Jo - det har aldrig været nemmere. Jeg er så glad for, at jeg ikke fik solgt den bog og kunne godt finde på at gengive yderligere genialiteter fra den her på bloggen (opskrifterne er faktisk ikke så ringe, tror jeg).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar